Mission og vision
Historien
Landskabet
Frivillig fredning
Bygningskultur
Bæredygtighed

MISSION OG VISION

Mission
Hverringes historie går flere hundrede år tilbage i tiden. På Hverringe forenes fortid og nutid, natur og kultur, produktion og bevaring, privat eje og fælles natur. Hverringes mission er at rumme, bevare og udvikle disse modstridende begreber og skabe ny historie i en harmonisk helhed.

Vision 
Hverringes vision er at skabe det økonomiske grundlag for at bevare den historiske helhed i familiens eje, baseret på en fortsat bæredygtig dynamisk udvikling med hensyntagen til natur og miljø og tilpasning til de økonomiske og politiske forhold.

Sådan vil vi løse opgaven 
Herregårdslandskabet og de historiske bygninger udgør Hverringes umistelige ressourcer og forretningsgrundlag. Vi skal bevare og udvikle disse og med udgangspunkt heri vil vi:

  • Være en væsentlig spiller i dansk landbrug.
  • Skabe en bæredygtig skovdrift, der sikrer kvalitetstræ og økonomiske muligheder for de næste generationer.
  • Skabe autentiske oplevelser i naturen og mulighed for friluftsliv til gavn for borgerne som led i bedre sundhed og trivsel for den enkelte.
  • Udnytte landskabets rekreative værdier og de historiske bygninger til udvikling af nye forretningsområder.
  • Være en spændende, udviklende og attraktiv arbejdsplads.
  • Være en drivkraft i udviklingen af lokalsamfundet.
    Vi vil være med til at skabe nye arbejdsplader, søge samarbejde med lokale kræfter, fremme bosætningen i området og skabe rammebetingelser for viden baserede og kulturelle erhverv.
  • Tage socialt ansvar.
    Vi vil varetage en ansvarlig tilgængelighed til naturen og de historiske bygninger og udvikle tilbud der imødekommer samfundets ønsker om adgang til natur og kulturarv.
  • Tage hensyn til natur, miljø og klima.
    Vi vil lade hensynet til natur, miljø og klima indgå som en integreret del af alt hvad vi foretager os.

 

 

  NYHEDER OG
TILBUD
 
      
 

SELSKAB ELLER MØDE

Brug for de helt rigtige omgivelser til dit næste arrangement eller møde?

- så book Gl. Broløkke

se mere her

 
     
     
 
Hverringe | Hverringevej 206 | 5300 Kerteminde | Tlf. +45 63 32 31 30 | Fax. +45 65 32 10 19 | info@hverringe.dk | Cookiepolitik | Persondatapolitik