HERREGÅRDSLANDSKABET

Halvøen Hindsholm ligger mellem to farvande – Odense Fjord og Storebælt. Hindsholm er et interessant geologisk område, skabt af Storebælstgletcheren i den sidste istid, som har tilvejebragt et kuperet landskab af større og mindre bakker, moser, strandenge, klinter og skovklædte bakker mod Storebælt. Der er med andre ord en usædvanlig variation af landskabstyper.   

"Hindsholms bakkeland er noget helt unikt og opleves af de fleste som et spændende landskab. Her er den bølgende bundmoræne dækket af et stort antal drumlins, dvs. langagtige bakker, der ligesom hvalkroppe strækker sig nordnordvest-sydsydøst. Bundmorænelandskabet under disse drumlins bliver lavere nordud, og til sidst opløses Hindsholm et veritabelt ølandsskab ligesom en skærgård."

At bevæge sig rundt på offentlige veje og stiforløb er én ting og som ejer, bosiddende, landmand eller jæger at traversere over marker, gennem skove og bakketoppe noget helt andet!

Hverringes østside mod Storebælt er begunstiget af usædvanligt tæt beliggende forløb af bakkeformationer der har ligget som en udfordrende forudsætning for placeringen af vejene. En logisk bevægelse fra A til B er derfor en sjældenhed på Hverringes jorder, og ét af de stærke karaktertræk på stedet; man tvinges simpelthen ud på en længere landskabelig ”rejse”, når man vil nå et bestemt mål og man skal ikke forvente at kunne overskue vejene før efter flere ture i området.

Sådan siger landskabsarkitekten om Hverringe

”Bevoksning og beplantning er på det meste af Hverringes jorder præget af en ”orden af tilfældighed”, hvor mange arter buske og træer står side om side med hinanden i de levende hegn. Der hersker qua de gamle, til dels udvoksede og store træer – både solitært og i grupper – en særlig stemning af landskabelige musik - ”variationer over et landskabstema”. Blandede hegn, bøgeskove, stynede popler, frodige remiser og solitære egetræer kendetegner bevoksningen – og udgør det karakteristiske ”penselstrøg” mellem bakkerne i det spredt bebyggede ejerlav.”