HVERRINGES HISTORIE

Historien Hverringe er i middelalderen anlagt som kystskovgård tæt ved landsbyen Måle. I 1500-tallet ejede hovedgården alle landsbyens gårde. Den magt ejerskabet gav, benyttede man i 1517 til at flytte landsbyen et par kilometer mod øst. I 1604-8 købte Hverringe kystskovbæltet af kronen (Scheelenborg), hvorved man kom til at eje næsten hele Hindsholms østkyst samt Romsø.

Tilsammen var der skov til ’1000 svins olden’, og denne skov dækkede ca. 1000 ha. I 1600-tallet blev skoven fældet, hvad der ændrede Hverringe fra en stor skovgård til en meget stor korngård. Da jorderne var så store og lå utilgængelige - op til 10 km fra hovedgården –magtede man ikke at forestå dyrkningen på normal vis med hoveri. For den nordligste del af ejerlavet, løstes problemet ved oprettelse af avlsgården Bøgebjerg. For de øvrige områder nåede man den ordning med kongen, at man kunne leje jorden ud til hus- og gårdmænd, og samtidig opretholde skattefriheden. Derfor ligger f.eks. seks af Måles gårde på hovedgårdsmarken, og Hverringe ejer stadig mange gårde i området. Det fænomen, at bønder beboede og dyrkede hovedgårdsmarken på lejebasis, er ikke ukendt, men omfanget her er usædvanligt.

Hverringe og Bøgebjerg blev oprettet til såkaldt stamhus i 1768. I 1899 blev Bøgebjerg solgt fra, mod at man indlemmede nabohovedgården Broløkke i stamhuset. Stamhuset overgik til fri ejendom i 1924, ved afståelse af 205 ha. Hverringe havde taget sine forholdsregler og købt gården Hannesborg af Skovsbo, så jorden kunne afgives der. Hannesborg ligger nabo til Rørbæk, som også blev udstykket, og tilsammen udgør de Fyns største koloni med 52 lensafløsningshuse.

Tæt ved hovedgårdskernen ligger en motte (ældre tårnborg) fra gårdens højmiddelalderlige forgænger. I toppen er indrettet en iskælder. Herudover ligger her resterne af voldstedet efter det gamle Broløkke og en nedlagt vandmølle.

Hverringes hovedbygning er fra 1795 og ligger seværdigt omgivet af en stor voldgrav. Den oprindelige avlsgård lå umiddelbart syd for hovedbygningen, men nedbrændte i 1880 og genopførtes vest for Hverringevej fra 1879 og frem.

Det beskyttede landskab
Fredningen 1955 Den frivillige fredning af Bjørnens Krat, Stavre og dele af Måle landsby omfatter fredning af eks. træer, bevoksning på Tobjerget, stendiger samt fastholder landskabet uden ny bebyggelse, andet end den, der nødvendiggør almindelig drift. Det kan bemærkes, at arealerne ml. Stavre og Måle øst for offentlig vej må anvendes til agerbrug eller frugtplantage og at beplantning/bevoksning af eg, bøg, elm, ask, naur, æble og pære betragtes som de bevaringsværdige arter. Der må dog gerne fjernes bevoksning på stengærder, der kan true de større solitære træer.