KYST OG HAVFISKERI PÅ HVERRINGE
På Hverringes kystvendte jorder mod Storebælt er der rigtig gode muligheder for kyst og havfiskeri.
Her er bugter, vige og fjorde med vekslende dybder, varierende saltholdigheder og en blanding af tangskove og sandbund. Det er ideelle forhold for havørreden – og for havørredfiskeren.
Vejledning og overnatning
På Camp Hverringe kan man få gode råd og vejledning til de mange gode fiskepladser. Camp Hverringe er en moderne campingplads med gode faciliteter for lystfiskere og deres familier.
Der udlejes hytter. Der er rense faciliteter, tørrefaciliteter til vådt tøj og mulighed for nedfrysning af fangsten.
Hverringe er medlem af Havørred Fyn.
|